Er Cuecumber virkelig for alle?

Kære korkolleger og Per

Nu nærmer sæsonafslutningen sig. Og hermed også det tidspunkt hvor koret jo sådan set stopper – bliver nedlagt midlertidigt – for at genopstå i næste sæson 2009. Vi er jo et hold på en aftenskole, og begynder derfor i princippet forfra hvert halve år.

På den anden side kunne vi jo fejre femårsfødselsdag her i september 2008. Og Cuecumber består efterhånden af en ganske stor fast kerne af medlemmer som melder sig til koret sæson efter sæson. Som vi var en korforening. Så set på den måde er vi jo et rigtigt kor med egen identitet og historie, trods vores forankring i Rytmisk Aftenskole.

Hvorfor denne overskrift? Fordi jeg oplever en begyndende modsætning imellem – på den ene side – vores identitet som et kor i Rytmisk Aftenskoles program. Og på den anden side en identitet som rigtigt kor, med et antal deltagere der melder sig sæson efter sæson, og som bevirker at koret har fået særlig arbejdsmåde og en særlig omgangstone; med andre ord: en særlig Cuecumber-identitet.

Denne modsætning aktualiseres hver gang vi udbydes i Rytmisk Aftenskoles sæsonprogram. Det synes jeg vi skal drøfte nu, og – hvis vi er enige – tage nogle konsekvenser af.

I Rytmisk Aftenskoles program bliver vi annonceret sådan her:

• Vi er placeret i kategorien For alle – som det eneste kor, i øvrigt
• Programtekst: “I dette kor kan alt ske! Repertoiret vil være yderst blandet og ingen sang kan føle sig sikker. Alt arrangeres af dirigenten, så det lige præcis passer dette kor og alle kan komme med repertoireforslag. Naturligvis arbejder vi med opvarmning, klang, vejrtrækning osv. Kontakt læreren hvis du har spørgsmål.”

De andre kor i programmet er alle placeret i en af følgende kategorier:

• Tumpe (3 kor)
• Begynder (3 kor)
• Let øvede (8 kor)
• Let øvede/øvede (2 kor)
• Øvede (5 kor).

Min pointe er at jeg synes det er misvisende at kalde Cuecumber “For alle”, når ”For alle” bruges til at skelne os fra ”Tumber”, ”Let øvede” osv. Vi er selvfølgelig “for alle” i social forstand: alle som har lyst til at være med er mere end velkomne! Men i musikalsk forstand mener jeg at det er misvisende. Per har i alle årene lavet 3-6 stemmige arrangementer (undertiden ganske avancerede, fx ”Good vibrations”!), og disse arrangementer udskrives på noder som uddeles til kordeltagerne ved indstudering. Det er hverken en betingelse eller en forudsætning at du kan læse noder i Cuecumber. Men Per er saftsuseme afhængig af at et pænt flertal af os ikke skræmmes væk af et nodebillede; og måske halvdelen af de nuværende delagere (?) er mere eller mindre rutinerede nodelæsere.

Betyder det så noget? Jo, det tror jeg. Eksempel: ved hver sæsonstart er der et antal nye medlemmer (som har betalt de små 1000 kr. det efterhånden koster for ½ år!). Nogle hænger ved, heldigvis, men andre ser vi aldrig mere efter et par gange. Min teori er at de har troet at ”for alle” gik på det musikalske, ikke det sociale. Og så er de blevet skræmt væk efter første gang – som jo også i år begyndte med at Per uddeler et trestemmigt arrangement (Hvis blot jeg kunne sove), som vi så knokler igennem og lærer – mere eller mindre – på de to timer vi bruger på det den første aften. Vi synes det er fedt! – men er det ikke en illusion at tro at det kan “alle”?

Jeg tror vi nu skal vælge imellem om vi stadig vil fremstå som et “for alle”-kor, eller som det vi reelt er blevet til: et kor med en temmelig stor kærne af medlemmer som udviser et pænt mål af engagement og gå-på-mod omkring det musikalske. Og hvor dirigenten altså benytter sig af noder og tre-fire-stemmige arrangementer, hvor det ikke er et krav – men unægtelig en stor fordel – at et større antal af medlemmerne accepterer og kan honorere dette.

Hvad så?
En mulighed er at vi flytter fra kategorien “For alle” til “Let øvede”. Men hvis man er imod det, er en anden mulighed at det mere tydeligt fremgår af programmets lokkemad: at vi synger 3-4 stemmigt og at vi anvender noder ved indøvning. Derudover må det også gerne fremgå at vi har en historie; det kan fx gøres ved henvisninger til vores hjemmeside og blog.

Derved kan vi signalere:

• vi er et kor med en historie og en kerne af medlemmer
• vi byder alle nye velkommen iblandt os; vi vil gøre os umage for at de føler sig til rette og velkomne
• og vi har en arbejdsform og et niveau der minder om let øvede

Teksten i programmet kunne fx være noget i retning af:

“I dette kor kan alt ske! Repertoiret er yderst blandet og alle kommer med repertoireforslag. Alt arrangeres af dirigenten, så det passer lige præcis til dette kor, oftest 3- eller 4-stemmigt. Ved indstudering anvender vi som regel noder, så det må ikke skræmme dig. Alle er velkomne i Cuecumber, som efterhånden har 5 år på bagen. Hvis du vil have et indtryk af hvad vi synger, så besøg vores hjemmeside: http://www.kirsten.dk/kor.htm – og hvis du vil have et indtryk af hvem og hvordan vi er, så besøg vores blog: http://cuecumber.wordpress.com/ På gensyn tirsdag aften i Valby Kulturhus!”

Hvad siger I andre?
Både “de gamle”, ”de nye” og dem midt imellem? Og Per?

Med venlig hilsen
Anders-Henrik