Latest Entries »

Hvad vil vi med vores kor?

Hej Cuecumbers!

Godt nytår til alle. Ved juleafslutningen var der ved flere borde drøftelser af hvad vi vil med vores kor. Nogle af os har drøftet videre (da vi nu ser hinanden til daglig) og forsøger os med beskrivelse af dilemmaet: vil vi det hele på én gang?

Hermed et oplæg til drøftelse og forhåbentlig afklaring af hvad vi vil med vores kor. Se nedenfor og kom med din kommentar (klik dér hvor der står kommentar).

Hvad vil vi med vores kor?

Vi har haft diskussionen før, og udvidelsen af koret gør nok diskussionen aktuel igen. I hvert for de af os som går ind for den linje som er beskrevet nedenfor under B.

Som vi ser der er der to linjer for korets profil hvor vi ikke indtil nu har foretaget et valg. Og alle mellemformer er naturligvis også mulige. Men en sameksistens mellem meget forskellige linjer er nok sværere og sværere jo flere vi bliver. Hvis vi fastholder ret ambitiøse korsatser (som nogle af os er vældig glade for), så bliver øvetiden ret lang hvis vi samtidig har kor-nybegyndere hver sæson.

Vores kor er beskrevet sådan her nu i Rytmisk Centers program:

I dette kor kan alt ske! Repertoiret vil være yderst blandet og ingen sang kan føle sig sikker. Alt arrangeres af dirigenten, så det lige præcis passer dette kor og alle kan komme med repertoireforslag.

Eksempler fra vores hidtidige repertoire: “A salty dog”, “En nat bli’r det sommer”, “Africa”, “Have you ever seen the rain”.

Vi har efterhånden eksisteret i 7 år, med en fast kerne på ca 25 sangere, men vi tager godt imod nye (synes vi selv).

Du behøver ikke kunne læse noder (det kan flertallet i koret ikke), så du skal ikke lade dig afskrække af, at der bliver udleveret noder til indstuderingen af sangene – det vænner man sig hurtigt til!

Eneste krav er altså at du har lyst til at synge (og gør det rent) – men da der jo er en del “gamle” i koret, vil der være en del sange som ikke bliver indstuderet så grundigt – dem kan de godt i forvejen.

Naturligvis arbejder vi med opvarmning, klang, vejrtrækning osv.

Her er forsøg på at beskrive de to forskellige linjer:

A: Alle kan være med – vi skal først og fremme os hygge os med at synge sammen

Koret har fra start været markeret i Rytmisk Centers program som ”for alle” som et af de få kor (pt. kun os og seniorkoret). Teksten er så blevet udvidet med en beskrivelse af hvad vi synger. Men den beskrivelse af koret er der givet nogen der synes er den rigtige:

- Alle kan være med ” I dette kor er alle velkomne, uanset erfaring eller om stemmen ikke er blevet brugt til sang længe”

- Man skal ikke kunne noder

- Man skal ikke øve sig hjemme

- Også nybegyndere (i at synge i kor, i at synge flerstemmigt, i at synge) er velkomne

- Vi starter – i princippet – på en frisk hver sæson

- Vi synger først og fremmest fordi det er sjovt og hyggeligt – det gør ikke så meget om det kommer til at lyde helt perfekt

B: Vi er ikke et begynderkor – vi vil gerne kunne mere og mere for hver sæson

Der har også i flere år været fortalere for en profil som er mere ambitiøs i forhold til hvad vi gerne vil synge og kunne:

- Alle nye kan godt starte i koret – efter samtale med korlederen), men ud fra de præmisser som skitseret her:

- Vi begynder ikke forfra hver sæson

- Det er en fordel at kunne noder eller i hvert fald sætte sig ind i hovedprincipperne i nodelæsning

- Det er en god ide (men ikke et krav) at øve lidt mellem hver gang (blot 10-20 minutter giver en del) – af hensyn til dem uden instrument eller nodekendskab kunne stemmerne lægges op på blog/facebook/hjemmeside som midifiler. Også en god ting hvis man af en eller anden grund har måttet forsømme

- Vi kunne af og til øve hver stemmegruppe for sig

- Vi vil gerne blive bedre for hver sæson

- Man skal kunne lide at synge flerstemmigt og at der nogle gange skal øves en del med en sang

- Til yderligere inspiration et par citater fra andre Rytmisk Center-korbeskrivelser for let øvede kor – forskellige varianter for hvordan man beskriver sit kor:

”Koret er for dig, der kan synge rent og er hurtig til at lære din stemme. Nodekundskaber er en fordel, men ikke et krav.”

”Underviseren skal kontaktes før tilmelding.”

”Du skal kunne synge rent og have prøvet at synge i kor før. Og det er vigtigt at du, så vidt muligt, kommer hver gang, da nogle arrangementer vil være mere udfordrende end andre.”

”Stabilt fremmøde er en forudsætning for deltagelse.”

”Det er vigtigt at du kan holde en stemme og det forventes at du øver hjemme”

Hvorhen?

Det er svært at vurdere hvordan de nuværende 40 medlemmer fordeler sig på det ene, det andet, eller mellemformen hvor vi forsøger at spænde over det hele.

I første omgang kunne vi måske lave en måling på hvor mange der er hvor? Og dernæst vurdere om vi skal dele os op i to eller vælge det som et flertal ønsker (og så er der måske nogen der finder et andet kor).

Hvad synes du? – er du mest til A eller B – eller synes du det fungerer fint som det er?

Anders, Bodil, Kirsten, Per, Stig og Susanne.

Kommentarer modtaget pr. mail og som kommentarer her:

Midt imellem – som nu: Janne, Helle, Joan, Birthe, Lone?

Mest A: Elsebeth

For model B: Jette R., Ulla O., Helen, Anni, Vivi, Bente I., Inger; Marianne M.

Juleafslutning?

Og nede blandt alterne talte vi om at den sidste gang (14.12.) måske kunne laves til en lille koncert for familie og venner – og derefter julehygge med lidt mad og drikke – hvis vi kan få lokalet til efter 20.
Så mange som vi er, kan restaurantbesøg i december godt blive noget af en udfordring.

Koncert 23.11. i Eliaskirken

Årets julekoncert bliver den 23.11. Vi skal synge fra 18.20-18.45 i Elias kirken på Vesterbros torv.
Elias kirken

Program:

Kirsten og vejen til Gurre,
Who’ll stop the Rain,
When you wish….
Jagtsangen,
Scarborough Fair

 

Sangforslag

Kirsten: en opdateret liste over forslag som endnu ikke er afprøvet/afvist

Scissor sisters: I don’t feel like dancing – på youtube eller Take your mama – på youtube

Abba: Does your mother know – på youtube

A fine frenzy

Elton John: The heart of every girl

Fires – Procol Harum (1973) 

America (West side story)

What shall we do with a drunken sailor  

Aisha Outlandish

Sebastian Find ham

Van Morrison: Brown eyed girl

Paul McCartneys ‘Maybe I’m Amazed’

Paul McCartney & Wings’ ‘Mull Of Kintyre’

‘Naturally’, Huey Lewis & The News  http://www.youtube.com/watch?v=RE7Tk3aYhEg

Jethro Tull  ‘We used To know’

‘Something’  Beatles

Mads Langer Killer http://www.youtube.com/watch?v=v1vOTlAL4Tk

Tom Lehrer : When you are old and gray  http://www.youtube.com/watch?v=8NOZH0y7VxE

I hold your hand in mine http://www.youtube.com/watch?v=kjPhFSlhOuQ

the Vatican rag? http://www.youtube.com/watch?v=3f72CTDe4-0

Johnny deLuxe?  “Allersmukkest”  eller “Forfør mig” (albummet “Luxus”) “Penge er alt”  “Paranoia”(Luxus)

ABBA en af balladerne fra Chess – eller Gimme -gimme – eller Does your mother know.

Queen Bohemian Rhapsody.  

Sebastian “Måske ku’ vi” eller “Du er ikke alene” …. ??

Leonard Cohen ‘Suzanne’  eller

  • Chelsea Hotel (typisk tidlig Leonard Cohen)
  • Diamonds in the mine (hér er han i det bidske hjørne)
  • Take this waltz (nyere, filosofisk, baseret på digt af Garcia Lorca)
  • Simon and Garfunkel  “Scarborough Fair”?

    Creedence/John Fogerty  Lodi.

    Jethro Tull/Ian Anderson Fx Locomotive breath  With you there to help me eller Nothing to say (fra Benefit)

    Joni Mitchel, fx Big yellow taxi eller Carey.

    Eric Clapton: Wonderfull tonight

    Nelly Futado: I’m like a bird

    Destiny’s child: Dance with me

    Shania Twain: You’re still the one

    Alicia Keys: If I ain’t got you

    Prince: Kiss (you don’t have to be beautiful…)

    “Close to You” (Tekst:Hal David/ Musik:Burt Bacharach/ Arr.:?) og “Something (in the way she moves)” George Harrison/Arr.:Thomas Olorenshaw)

    ‎A Salty Dog – LIVE

    ‎’A Salty Dog’ o.a. med Procol Harum, orkester og kor – er der nogen som har lyst?

    Der er 2 DR-nytårskoncerter i Falkonér, fredag/lørdag d.14/15 januar 2011.
    Jeg foreslår fredag ;-)
    Billetterne koster 450 kr.; hvis der er andre som vil med, kan jeg organisere samlet billetkøb.
    Der er allerede flere som har lyst til at deltage, men de mange nye i koret skal jo osse have muligheden.

    Der er stadig billetter til fredag, ihvert fald på balkon, så én af de nærmeste kordage har jeg en tilmeldingsliste med.

    Se mere nedenfor, og nyd evt. den meget specielle Ledreborg-udgave af A Whiter Shade of Pale fra 2006 med næsten den samme PH-besætning som vi får at se til januar ;-)

    Vh. Søren

    Workshop/seminar/kordag?

    Under middagen blev der drøftet mulighed for at lave en dag udover de almindelige kordage, hvor temaer som nodelæsning, stemmetræning, teori/hørelære og hvad vi nu ellers kan finde på. Fx en lørdag lige inden koret starter?

    Rytmisk center har jo noget i sommer (og sikkert også på efterårsprogrammet) fx nodelæsning, men det giver jo mere hvis det er hele koret der får muligheden sammen. Jer der drøftede det kan nok supplere med mere?

    Der var også nogen der drøftede højskolekurser, men det er nok urealistisk at alle kan tage af sted på ét kursus. Så skal det i hvert fald planlægges mindst ½ år i forvejen. Men det er da en god ide i hvert fald at informere hinanden her om hvad vi evt. deltager i/overvejer. Jeg har selv kig på et klassisk korkursus men der er venteliste.

    Afslutningsmiddag den 18.maj

    Vi mødes den 18. kl. 18 på Cafe Sommerfuglen i Valby  – vi får lokalet bagest i cafeen for os selv, så sange kan medbringes!

    Vi har samlet menuønsker sammen, som vi afleverer onsdag, så var du der ikke i dag – og vil med, skal du pronto vælge noget og sende en mail til kl@dbc.dk.

    Menukort ses her  (klik på menu)

    Cafeen ligger på hjørnet af Annexstræde og Valby Langgade

    View Larger Map

    Koncert 17.maj Valby kulturhus

    2. del af koncerten starter kl. 19 – vi er det sidste af tre kor, så vi er på 19.40-20.00.
    Program:
    Have you ever
    Ruby Tuesday
    Salty dog
    Africa
    - evt. ekstra: Feuilles oh.

    Påklædning: enten ensfarvet i en farve eller i to (en forneden en foroven). Ingen mønstre. Farven/farverne skal passe til vores røde omslag, som også skal huskes.
    hjemmesiden kan ses hvordan vi så ud til novemberkoncerten.

    Toto’s Africa

    Sorry, dette fik jeg kun skrevet på vores Facebook-gruppe tidligere, og det når jo ej så mange:

    Til dem som skal synge lead på ‘Africa’ har jeg fundet 3 Toto-optagelser, de to live, den tredie er studieudgaven med synkron tekst, som viser hvordan ordene passer med melodien – for jeg synes det er vanskeligt at læse tekst og noder samtidig, så det ikke lyder gumpetungt, specielt i passager med meget text..!
    (Og den sidste stavelse i ‘for-got-ten’ bidrager i særlig grad til det tunge tekstbillede…. den burde være meget kortere, som vi snakkede om tidligere – det må så enten gøre ‘words’ tilsvarende længere, eller også må ‘words’ følges af en lille pause, hør evt. selv på materialet).

    Derfor vil jeg foreslå, at vi lærer de 2 vers og B-stykket ‘by heart’, så vi kan synge frit og yde et passende modspil til de flotte grundstemmer i Per’s arrangement.. ;-)

    Det begynder at sætte sig fast efter 3-4 gennemlytninger, hvis man hører hele sangen, og vi har jo endda ikke mødt det 2. vers endnu, så der er håb forude ;-) 

    Live, Amsterdam 2003:
    http://www.youtube.com/watch?v=37ZaSINRDGM&feature=related

    Live, Paris 1990, hér synges overstemmen af ‘korpigerne’:
    http://www.youtube.com/watch?v=N3lWUlOl9BM&feature=related

    Toto, Africa, studieudgave med tekst:
    http://www.youtube.com/watch?v=vYJOqeIRUH8&feature=related

     
    Korudgaven har jeg ikke sat på hér, den findes andetsteds.
    Mange hilsener fra Søren

    En af de “gamle”

    Jeg synes, vi skal tage en tur mere med “En nat bliver det sommer”. 
    En lille anekdote som argument:
    Min chef  har lige haft 25 års jubilæum på arbejde. Han er helt vild med Love Shop og jeg ville gerne give ham en gave, som havde relation til bandet. 
    Min yngste søn,  som arbejder i Pumpehuset, fortalte at han i Pumpehusets kælder havde fundet nogle gamle Love Shop promotion fotos -  brugt til omslaget til pladen DK. Dem måtte jeg få og forære væk.
    Som gave bliver sådan nogle fotos jo først rigtigt interessante, når de er signeret, så jeg ringede til Jens Unmack, den ene af komponisterne til En nat bliver det sommer, og spurgte, om han var frisk på at give en autograf. Han er en venlig mand, så vi mødtes for at han kunne skrive sin signatur.
    Jeg fortalte ham, at vi har sunget hans sang i Cuecumber, hvilket han syntes var meget interessant – og så flerstemmigt endda :-)
    Jeg lovede at foreslå vores korleder, at vi satte sangen på repertoiret igen og evt. indspillede den på en CD, som Unmack kunne få – noget af en udfordring – ik’

    Stig

    Follow

    Get every new post delivered to your Inbox.